Strafferet i Sverige

Svensk strafferet handler hovedsageligt om handlinger, der er defineret som brott, eller forbrydelser, og om følgerne af at begå dem. Reglerne beskriver forbudt adfærd, ansvar, forsøg, medvirken og mulige sanktioner. Brottsbalken er den svenske straffelov, som almindeligvis kaldes brottsbalken. Andre love definerer også bestemte forbrydelser, så den præcise juridiske klassifikation afhænger af handlingen og den relevante lov. En straffesag begynder ofte med en politianmeldelse eller en efterforskning. Politiet indsamler oplysninger, afhører personer og sikrer beviser, mens en anklager, kaldet en åklagare, kan lede efterforskningen og beslutte, om der skal rejses tiltale. En mistænkt har vigtige rettigheder, herunder retten til at tie og retten til juridisk bistand i situationer, hvor der beskikkes en offentlig forsvarer. Princippet om, at en person er uskyldig, indtil vedkommendes skyld er bevist, står centralt i straffeprocessen. Et offer kan kaldes en målsägande. I alvorlige sager kan retten beskikke en målsägandebiträde, en juridisk repræsentant, der støtter offeret under efterforskningen og retssagen. De fleste straffesager begynder i en tingsrätt, eller byret. Retten vurderer beviser og vidneforklaringer, og anklagemyndigheden skal bevise anklagen efter den krævede juridiske standard. Svenske sanktioner kan omfatte bøder, herunder dagsböter beregnet efter et system med dagbøder, betinget dom, samfundsbaserede sanktioner, behandlingsrelaterede foranstaltninger eller fængsel. Valget afhænger af lovovertrædelsen, alvoren, forsættet, skaden og personens omstændigheder. En dom kan som regel prøves gennem en appelproces, men afgørelsen angiver den relevante fremgangsmåde og frist. Enhver, der afhøres som mistænkt eller er involveret som offer, bør bevare beviser og få juridisk vejledning, når sagen er alvorlig.