Hvad er forskellen mellem bokmål og nynorsk i Norge?

De er to ligestillede skriftsprog på norsk. Bokmål bruges mere udbredt, mens nynorsk står stærkt i bestemte samfund og regioner.

Hvor vigtige er norske dialekter i hverdagen i Norge?

Dialekter er en normal del af talt norsk og bruges derhjemme, på arbejdet og offentligt, så elever har gavn af at lytte til mere end én dialekt.

Hvilke sprogrettigheder har samisktalende i Norge?

Samiske sprog har beskyttet status som oprindelige sprog, og retten til at modtage visse tjenester på samisk er stærkest i områder og situationer, der er omfattet af samiske sprogregler.

Sprog i Norge

I Norge bruges norsk i de to skriftsprog bokmål og nynorsk samt i mange talte dialekter. Samiske sprog har en særlig juridisk og kulturel status, og engelsk undervises og forstås bredt. Sprogvalg påvirker skole, arbejde, offentlige tjenester og hverdagslivets tilhørsforhold i Norge.

Tip

Lær det skriftsprog, der passer til din skole, kommune eller arbejdssituation, men lyt til flere dialekter fra begyndelsen. Brug engelsk som støtte, mens du lærer norsk til praktiske formål. Behandl samiske sprog som levende oprindelige sprog, ikke blot som regionale udgaver af norsk.

afOlivia&Noah

Norsk, eller norsk, er det vigtigste sprog i det offentlige liv i Norge. Det skrives på de to ligestillede officielle skriftsprog bokmål og nynorsk, mens folk taler mange regionale dialekter. Bokmål er det skriftsprog, de fleste bruger. Nynorsk bruges af en mindre, men vigtig del af befolkningen, især i nogle kommuner og regioner, og begge skriftsprog optræder i offentlig undervisning og forvaltning. Et skriftsprog og en talt dialekt er ikke det samme. En person kan skrive bokmål, tale en lokal dialekt og forstå nynorsk uden at bruge det til hverdag. Samiske sprog, herunder nordsamisk, lulesamisk og sydsamisk, er vigtige oprindelige sprog. Deres brug og beskyttelse er særligt stærk i områder med samiske fællesskaber, og sprogrettigheder kan afhænge af tjenesten og stedet. Engelsk er et almindeligt fremmedsprog i skolen, medierne, rejsebranchen og mange arbejdspladser. Det kan være en hjælp i begyndelsen, men erstatter ikke norsk eller samisk i alle offentlige, faglige eller sociale situationer. Børn og nytilkomne kan modtage norskundervisning eller tilpasset undervisning, mens de opbygger deres sprogfærdigheder. Skoler og arbejdspladser kan også bruge tolke, når vigtig information skal forstås korrekt. At lære norsk hjælper med beskæftigelse, uddannelse, offentlige tjenester, venskaber og deltagelse i lokalsamfundet. Det kan tage tid at forstå forskellige dialekter, selv efter at skriftsproget er blevet velkendt. Sproglæring har begrænsninger og kræver tålmodighed. Udtale, dialekter, skriftsprog og kulturelle kommunikationsformer udvikler sig alle gradvist gennem regelmæssig brug.